Fakta
Stillingstype: Driftsansvarlig
Virksomhed: Kriminalforsorgen i Grønland
Ansøgningsfrist: 26. januar
Kontakt: Peter Fomsgaard på mail pefo@krfo.gl, tlf.: +299 53 75 06 eller Sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen på mail das@krfo.gl, tlf.: +299 25 91 56
Vil
du være med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave og være med til at
sikre den fremtidige drift af Anstalten for Domfældte i Nuuk.
Anstalten
for Domfældte i Nuuk er ibrugtaget i 2019 og har en samlet kapacitet på 76
pladser. Anstalten består af 2 afsnit. Et lukket afsnit med 40 pladser til
forvaringsdømte og tilbageholdte, et åbent afsnit med 36 pladser til
almindelige domfældte, som er fordelt på to bygninger.
Kriminalforsorgen i Grønland beskæftiger ca.
140 fastansatte medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er ansat i Anstalten for
Domfældte i Nuuk. Anstalten er således den største og nyeste af kriminalforsorgens
seks anstalter i Grønland.
Du vil medvirke til
at sikre, at anstaltens fysiske rammer skaber tryghed og sikkerhed for ansatte
og indsatte, ved at både planlagte og akutte opgaver løses effektivt og med høj
kvalitet.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Driftsplanlægning: Sørge for systematisk vedligehold af bygninger og faciliteter i henhold til D & V materalet, herunder bl.a. styring af CTS-anlæg, ventilationsanlæg mv.
- Prioritering og overblik: Sikre, at kommende opgaver og projekter prioriteres og udføres til tiden.
- Implementering af aftaler: Udvikle og indarbejde driftsmanualer, serviceaftaler og andre relevante værktøjer, for at sikre en effektiv drift.
- Samarbejde: Tæt samarbejde med anstaltens ledelse og medarbejdere, og med eksterne rådgivere og leverandører.
- Dokumentation og kommunikation: Udarbejde og opdatere relevant dokumentation og sikre klar kommunikation omkring projekter og opgaver både internt og eksternt.
- Rådgivning i forbindelse med byggesager i andre anstalter: Der vil på sigt være mulighed for at du skal bidrag til styring af vedligeholdelsesarbejder i anstalterne på kysten
Vi forventer, at du:
- Har en relevant baggrund inden for fx facility management eller en anden relevant driftsorienteret uddannelse.
- Arbejder selvstændigt og struktureret.
- Er detaljeorienteret, men samtidig kan bevare det store overblik.
- Er forudseende og i stand til at håndtere både planlægning og akutte opgaver.
- Kan samarbejde med mange forskellige faggrupper.
- Er ansvarsbevidst og mødestabil.
- Behersker dansk i skrift og tale.
- Kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse.
Vi tilbyder:
- Et spændende og varieret job med stor grad af frihed og ansvar.
- En unik arbejdsplads med godt kollegaskab.
· Et
job med tæt samarbejde med kollegaer i Hovedkontoret, Anstalten for Domfældte i
Nuuk og Direktoratet for Kriminalforsorgen i København.
· Et
job beliggende i Grønlands lille men pulserende hovedstad Nuuk med gode
spisesteder, kulturelle tilbud, langrend såvel som alpint skiløb og naturen
lige ved hånden med gode muligheder for nordlys, sejlads, vandring, fiskeri og
jagt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende
overenskomst eller på individuel kontrakt. Løn og tillæg er efter uddannelse og
erfaring. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Stillingen er en
fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer om ugen.
Arbejdsstedet er Anstalten i Nuuk,
Der kan til stillingen anvises umøbleret
personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende
regler.
Du ydes til- og
fratrædelsesrejse, ferie frirejse samt bohaveflytning efter de til enhver tid
gældende regler.
Yderligere oplysninger
Yderligere
oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anstaltsleder Peter
Fomsgaard på mail pefo@krfo.gl, tlf.: +299 53 75 06
eller Sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen på mail das@krfo.gl,
tlf.: +299 25 91 56
Arbejdsstedet bliver
Anstalten for Domfældte i Nuuk, Niaqornannguaq B-4097, 3905 Nuussuaq.
Ledelsesmæssigt vil du høre under Hovedkontoret i Nuuk, Sekretariatslederen.
Ansøgningen
Ansøgning med kopi af
dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes senest den 26.
januar 2025 til hr@krfo.gl.
Alle interesserede
uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansøgere skal give
samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i
det Centrale Kriminalregister.