Kriminalforsorgen logo

Genopslag - Socialrådgiver/Sagsbehandler til Kriminalforsorgen i Frihed, i Nuuk

Fakta

Stillingstype: social og sundhed

Virksomhed: Kriminalforsorgen i Grønland

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2024

Kontakt: Projektleder Aviaja Olsvig direkte telefon 347510 og pr. mail avol@krfo.gl,

Vil du være med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave og er du engageret og samarbejdsorienteret, så er du måske den vi søger til en stilling i Kriminalforsorgen i Grønland.

Kriminalforsorgen i Grønland tilbyder en spændende stilling som socialrådgiver eller sagsbehandler ved Kriminalforsorgen i Frihed i Nuuk. Arbejdet er afvekslende, udfordrende og udviklende, og du vil indgå i et team på i alt 14 socialfagligt personale ansat i hele landet.

KiF afdelingen i Nuuk, er aktuelt normeret med 3 sagsbehandler og 1 rejsende sagsbehandler, og en administrativ medarbejder for hele KiF i kysten. Din nærmeste leder er chefen for Resocialisering, der har base på hovedkontoret i Nuuk.

 

Konkrete ansvarsområder 

Som socialrådgiver/sagsbehandler i Kriminalforsorgen i frihed vil dine daglige opgaver blandt andet være at, føre tilsyn med tilsynsklienter, samfundstjeneste og retspsykiatriske klienter.

Derudover er det en væsentlig opgave, at holde kontakt til eksterne samarbejdspartnere, såsom kommuner, sundhedsvæsen, selvstyre og lignende. Du forventes at bidrage til udvikling af sagsbehandlingsområdet i tæt samarbejde med Kriminalforsorgen i Frihed og deltagelse i kriminalpræventivt og forebyggelsesarbejde. 

Der kan foretages tjenesterejser til kysten og til bygderne efter behov.

Vores forventninger 

Du har erfaring med sagsbehandling og er gerne uddannet socialrådgiver eller lignende. Du er god til at danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge opgaver. Du synes det er spændende at motivere andre mennesker. Du kan lide at have mange opgaver og kan se muligheder og potentialer hos alle. Du er rolig og rummelig over for andre mennesker. Du taler både dansk og grønlandsk. 

 

Hvem er vi 

I kriminalforsorgen er der samlet set ansat ca. 140 fastansatte medarbejdere og herudover er der tilknyttet ca. 25 personer på timelønnede kontrakter. Kriminalforsorgen i Frihed har 6 afdelingskontorer på landsplan, som er fordelt i Sisimiut, Nuuk, Tasiilaq, Qaqortoq, Aasiaat og Ilulissat.

 

Kriminalforsorgen har to hovedopgaver.

  • Vi skal sørge for den nødvendige kontrol og sikkerhed omkring fuldbyrdelse af domme

  • Vi skal støtte og motivere de borgere vi er i kontakt med til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Kriminalforsorgen er også en uddannelsesplads, idet vi selv uddanner anstaltsbetjente.

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Du ansættes i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og Atorfillit Kattuffiat for socialrådgivere og sagsbehandlere. Lønnen fastsættes i henhold til anciennitet, og vil forventelig være mellem ca. 23.800 – 27.000 kr. pr. måned ekskl. evt. tillæg, afhængig af om du er uddannet socialrådgiver eller sagsbehandler.

Den gennemsnitlige arbejdstid er på 40 timer om ugen.

Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen i Nuuk Anstalt. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. 

Der ydes ferie frirejse efter de til en hver tid gældende regler. Der kan anvises umøbleret personalebolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte til Projektleder Aviaja Olsvig direkte telefon 347510 og pr. mail avol@krfo.gl, eller Chefen for Resocialisering, Trine Chemnitz på pr. mail på tc@krfo.gl. 

Ansøgningsfristen er 25.oktober 2024 eller med tiltrædelse efter aftale. Ansøgningen bilagt dokumentation for uddannelse samt CV sendes til hr@Krfo.gl.

 

Samtaler forventes afviklet i løbet af uge 44/2024. 

Med venlig hilsen

Trine Chemnitz, Chef for resocialisering 

Kriminalforsorgen i Gronland 

Powered by Labrador CMS