Enestående mulighed for at kombinere en underviserkarriere med at læse til erhvervskandidat i avanceret klinisk sygepleje (APN) Lyder det spændende for dig - så se her!

Fakta

Stillingstype: Erhverskandidat

Virksomhed:Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Ansøgningsfrist:1. marts 2025 12:00

Kontakt:Anna Kleist Egede+299 38 59 03

Er du uddannet sygeplejerske og drømmer du om at styrke dine kompetencer indenfor undervisning, udvikling, implementering og evaluering af tiltag i klinisk/og uddannelses praksis, så har vi en stilling til dig.

Vi søger en sygeplejerske til en stilling som professionsfaglærer på Institut for Sundhed og Natur ved Ilisimatusarfik. Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.04.2025 eller efter aftale.

I denne stilling får du mulighed for at undervise på Sygeplejerskeuddannelsen samtidig med, at du tager en 4- årig erhvervskandidat i avanceret klinisk sygepleje (APN) igennem Syddansk Universitet (SDU).

Vi kan tilbyde

  • Ansættelse som professionsfaglærer på afdelingen for sygepleje samt løn under hele uddannelsen

  • Efter en periode som underviser, tilbyder vi, at du kan starte på en erhvervskandidatuddannelse svarende til 120 ECTS-point i klinisk sygepleje.

  • Uddannelsen er tilrettelagt som et 4-årigt deltidsforløb, hvor den studerende arbejder 25 timer per uge i gennemsnit som underviser ved siden af studierne. Undervisningen foregår primært i Grønland og kombineret i virtuelt.

  • Stor selvstændighed i arbejdsopgaverne. Som vores erhvervskandidat studerende forventes du at prioritere at arbejde med problemstillinger fra egen praksis under uddannelsen.

  • Faglige og pædagogiske udfordringer med læring og kompetenceudvikling i et flerkulturelt miljø, hvor du får mulighed for at samarbejde med andre kandidatstuderende, ledere, undervisere og vejledere.

  • Aktivt forskningsmiljø i udvikling

  • Engagerede og motiverede kolleger

Arbejdsopgaver

  • Undervisning i sygeplejefagets teori og metode samt øvrige videnskabsområder

  • Vejledning og afvikling af eksaminer

  • Samarbejde med praktiksteder og med studerende i praktik

  • Planlægnings- og udviklingsopgaver i relation til forskningsbasering af undervisningen.

  • Alt efter kvalifikationer deltagelse i udviklings - og forskningsprojekter

Kvalifikationer

  • Du har en professionsbacheloruddannelse i sygepleje.

  • Klinisk erfaring som sygeplejerske Gerne erfaring med undervisning og vejledning fra grunduddannelse

  • Interesse for, viden om og erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde

  • Er vedholdende og systematisk.

  • Grønlandsk autorisation som sygeplejerske

SDU, sundhedsvæsenet og Institut for Sundhed og Natur vil afholde informationsmøde i uge 8

Vi holder informationsmøde i uge 8, hvor du kan høre meget mere om erhvervskandidatuddannelsen, også om hvordan du søger om optagelse. Oplysninger om tid og sted for mødet sendes til alle afdelingsledere.

Vigtige datoer

  • Ansøgningsfristen er 1. marts 2025

  • Uddannelsesstart 1. september 2025

Autorisation

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til institutleder Anna Kleist Egede, mail: ankl@uni.gl

Du kan læse mere om sygeplejerskeuddannelsen og institut for Sygepleje og Sundhedsforskning på www.uni.gl

Om Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 12 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:

  • Institut for Læring

  • Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik

  • Institut for Kultur, Sprog & Historie

  • Institut for Sundhed & Natur

Om Fællesadministrationen

Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS