Chefkonsulent til økonomi i Departementet for Sundhed

Fakta

Stillingstype: Chefkonsulent

Virksomhed: Departementet for Sundhed

Ansøgningsfrist: 29. november

Kontakt: Jeppe S. Toftdahl tlf. +299 563747 eller på e-mail jsto@nanoq.gl

Chefkonsulent til økonomi i Departementet for Sundhed

Er du den erfarne medarbejder, der sikrer sagernes fremdrift? Har du et stærkt økonomisk overblik?

I Departementet for Sundhed er stillingen som chefkonsulent ledig til besættelse d. 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Departementets hovedopgave er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq, udarbejdelse af lovgivning, overvågning og tilsyn samt planlægning og udvikling inden for sundhedsområdet. Departementet for Sundhed har ca. 20 medarbejdere fordelt på fire afdelinger.

Som chefkonsulent har du det faglige og sagsmæssige ansvar for det økonomiske materiale, der afleveres til Departementschef, Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Ansvars- og funktionsområder

  • Departementets og Sundhedsvæsenets finanslovsproces, m.m.

  • Udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut og udvalg om sundhedsvæsenets økonomi

  • Budgetopfølgninger og økonomistyring i departementet

  • Økonomiske analyser, redegørelser og konsekvensberegninger

  • Det faglige og sagsmæssige ansvar for alle opgaver, der henhører til økonomi under departementets ressortområder

Vi forventer, at du har:

  • En relevant akademisk økonomisk uddannelse på min. kandidat eller masterniveau

  • Flere års erfaring med økonomistyring

  • Erfaring med finanslovsarbejde herunder udarbejdelse af forslag til finanslov

  • Evne til at tage et selvstændigt ansvar i løsningen af departements opgaver på økonomiområdet

  • Samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte bidrager til helhedsorienterede løsninger

Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling inden for et stort, spændende og udfordrende område. Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads med interessante og faglige udfordringer, hvor teamwork og faglighed vægtes højt.

Du vil komme til at samarbejde med økonomifunktionerne i Selvstyret og i særdeleshed med økonomifunktionen i Sundhedsvæsenet.

Der må påregnes ekstra arbejde i perioder med spidsbelastning.

Tiltrædelse d. 1. januar 2025 eller snarest muligt herefter.

Yderligere oplysninger

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte: konstitueret afdelingschef Jeppe S. Toftdahl tlf. +299 563747 eller på e-mail jsto@nanoq.gl

Ansøgningsfrist

Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis samt referencer/referenceliste skal sendes via nedenstående link senest den 29. november 2024.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS