Fakta
Stillingstype: Chefkonsulent
Virksomhed: Regnskabsafdelingen - DcR
Ansøgningsfrist: 23. februar 2025
Kontakt: Egon Skindhøj på telefon +299 54 64 26 eller via e-mail på egsk@nanoq.gl.
Er du skarp til Excel og god til databehandling? Den centrale Regnskabsafdeling (DcR) søger en analytisk og talstærk medarbejder, der kan bidrage til spændende opgaver på tværs af afdelingen i tæt samarbejde med regnskabschefen og kontorcheferne.
Vi leder efter en engageret chefkonsulent med interesse for controlling og økonomistyring i en kompleks organisation. Du skal være struktureret, arbejdsom og selvstændig og have lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor vi sætter service og samarbejde højt.
Om jobbet
Stillingen indebærer alsidige opgaver, som kan tilpasses dine kvalifikationer og interesser. Vi forestiller os, at du primært vil arbejde med den økonomiske rapportering i Grønlands Selvstyre, herunder:
- Kvartalsmæssig central budgetopfølgning på tværs af Selvstyret.
- Udarbejdelse af Landskassens Regnskab.
Derudover kan du forvente opgaver inden for:
- Bidrag til økonomiske analyser og talbearbejdning på tværs af Økonomi- og Personalestyrelsens afdelinger.
- Controlling og udvikling af finansiel controlling i Selvstyret.
- Udviklings- og analyseopgaver knyttet til rapportering og systemtilpasninger.
- Implementering af et nyt lånemodul i Selvstyret.
Dine faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Har en lang videregående uddannelse inden for økonomi, samfundsfag, offentlig administration, regnskab eller lignende.
- Besidder gode analytiske evner og en stærk talforståelse.
- Kan kommunikere faglige emner præcist til ikke-specialister.
- Har stærke Excel-færdigheder.
- Har interesse og flair for IT-systemer.
- Har erfaring med databearbejdelse og talbehandling.
- Har mindst 6 års relevant erfaring i forhold til stillingen.
Dine personlige kompetencer
Vi søger en kollega, der:
- Er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt.
- Er struktureret og har et godt overblik.
- Har lyst til at samarbejde med personer med forskellige baggrunde og fagområder.
- Er imødekommende og dygtig til at opbygge relationer internt og eksternt.
Vi kan tilbyde
- Spændende og udfordrende opgaver.
- Gode kolleger og en uformel omgangstone.
- Kolleger med stort engagement.
- En professionel atmosfære præget af høj ansvarlighed.
- Frihed under ansvar.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kan grønlandsk og/eller har kendskab til Grønlands Selvstyre.
Tiltrædelsesdato
- maj 2025 eller efter aftale
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Egon Skindhøj på telefon +299 54 64 26 eller via e-mail på egsk@nanoq.gl.
Om DcR
Den centrale Regnskabsafdeling (DcR) er en del af Økonomi- og Personalestyrelsen og har det overordnede ansvar for Landskassens Regnskab. DcR består af cirka 40 medarbejdere fordelt på fem kontorer: Debitorbogholderi, Kreditorbogholderi, Finans- og Specialbogholderi, Kontoret for Regnskabsudvikling samt Kontoret for Controlling og Budgetopfølgning.
Om ASA
Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) fungerer som en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA har cirka 110 medarbejdere og er ansvarlig for blandt andet regnskabsaflæggelse, indkøbspolitik, overenskomstforhold, løn- og personalepolitik, tolkefunktion samt bygningsdrift.
Du kan læse mere om Økonomi- og Personalestyrelsen og vores værdier på www.asa.gl.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning