Brandvæsnet søger administrativ konsulent

FAKTA

Stillingstype: Brandvæsnet søger administrativ konsulent

Virksomhed: Brandvæsnet

Ansøgningsfrist: 25. marts

Kontakt: Jes Damgaard Andersen, tlf. +299 36 74 26 eller e-mail: jdan@sermersooq.gl

Vi søger en blæksprutte med administrativ erfaring, der er frisk på nye arbejdsområder. Vores team består af yngre og ældre kollegaer, der alle ønsker at gøre en forskel for samfundet.

Vi kan tilbyde en flad ledelsesstruktur, selvstændigt ansvar og masser af indflydelse på din hverdag, der sjældent ender som planlagt. Vi tror ikke på formelle ledelsesstrukturer, men på selvledelse, og hvis du tør stille spørgsmål og udfordre på den gode måde, så er det dig vi mangler.

Vi har en masse ønsker til hvad du skal kunne. Noget kan du i forvejen, andet vil vi lære dig. Og så har du sikkert også andre kompetencer vi kan bruge, som vi ikke viste at vi manglede.

Har du lyst til at blive brandmand m/k, så er det også en mulighed.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

∙Administrativt arbejde, herunder løn og fakturering

∙Administrere sociale medier

∙Generel kundekontakt med et smil på læben og i stemmen, da du får en stor berøringsflade

∙113 alarmtelefon i dagtimerne, hvor du servicerer alarmopkald fra borgere og andre myndigheder

Vi forventer, at ansøgere til stillingen er:

∙Udviklingsparat og bidrager til vores fælles udvikling

∙Nysgerrig på relationer og opgaver

∙Elsker udfordringer

∙Stort servicegen for vores kunder

∙Social ansvarlig, for vi er en social ansvarlig arbejdsplads

∙Holdånd – for vi løfter i flok – og det er naturligt for dig

∙Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fra offentlig eller privat administration

∙Kan tale Grønlandsk, Dansk og Engelsk

Sikkerhedsgodkendelse:

Der er til stillingen krav om, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.

Arbejdstid:

En fast stilling med 40 t. arbejdsuge. Indimellem må du må forvente skæve arbejdstider eller ekstra timer, når jobbet kræver det.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Beredskabschef Jes Damgaard Andersen, tlf. +299 36 74 26 eller e-mail: jdan@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 217-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 25. marts 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS