Kriminalforsorgen logo

Anstalten i Nuuk søger en pedel

Fakta

Stillingstype: Pedel

Virksomhed: Kriminalforsorgen i Grønland

Ansøgningsfrist: 16. februar 2025

Kontakt:  Peter Fomsgaard på tlf. +299 36 50 32 eller mail pefo@krfo.gl

Anstalten i Nuuk består af 3 bygninger og et stort udeareal. Anstalten har plads til 76 indsatte, fordelt med 40 pladser i den lukkede afdeling og 36 pladser i den åbne afdeling. Derudover er der en række fællesfaciliteter som butik, kirke, undervisningslokaler og beskæftigelseslokaler.

Der søges en medarbejder, der i samarbejde med driftslederen skal stå for det daglige vedligehold af bygningen, praktiske opgaver og anden ad. hoc.

Konkrete ansvarsområder omfatter blandt andet

• Reparation og vedligehold af bygninger og udearealer

• Koordinering af vedligeholdelsesopgaver

• Kørselsopgaver

• Affaldshåndtering

• Overblik over depot

• Mindre snerydningsopgaver

• Diverse praktiske opgaver

Vores forventninger til dig

• Du er stabil og ansvarlig

• Du er praktisk anlagt og løsningsorienteret,

• Du har evt. erfaring med pedelarbejde eller en håndværksmæssig baggrund

• Du kan arbejde selvstændigt

• Du har kørekort

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode kolleger og en hverdag hvor dagene ikke ligner hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt. Ansættelse sker på individuel kontrakt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Ansættelsesstedet er anstalten i Nuuk.

Pedellen refererer til driftslederen.

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler.

Tiltrædelse snarest efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås anstaltsleder Peter Fomsgaard på tlf. +299 36 50 32 eller mail pefo@krfo.gl

Ansøgningen

Ansøgningen og relevante uddannelsespapirer samt CV indsendes senest den 16. februar 2025 til hr@krfo.gl. Samtaler forventes afholdt løbende og senest i uge 12 og 13.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. 

Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Powered by Labrador CMS