Afdelingschef for Administration, Økonomi og HR til Departementet for Fiskeri og Fangst

Fakta

Stillingstype: Afdelingschef

Virksomhed: Departementet for Fiskeri og Fangst

Ansøgningsfrist: 22. september

Kontakt: Katrine Kærgaard, på tlf. +299 34 53 65 eller katk@nanoq.gl

Departementet for Fiskeri og Fangst søger en udviklingsorienteret og erfaren leder til stillingen som afdelingschef for Administration, Økonomi og HR. Som afdelingschef vil du skulle stå i spidsen for den daglig drift af departementet inden for blandt andet budget- og regnskab, finanslov, administration og HR, hvor afdelingen understøtter alle fagafdelingerne og dermed har ansvaret for den daglig drift i samarbejde med Departementschefen og den øvrige ledelse.

Som chef for Administration, Økonomi og HR vil du skulle stå i spidsen for mange spændende projekter og udvikling af driften, det er derfor vigtigt at du trives med udvikling både på den korte og lange bane. Du er som person nysgerrig og opsøgende og forstår vigtigheden af tæt samarbejde både internt og eksternt. Det er vigtigt at du trives med at have mange bolde i luften og er en nærværende og udviklende leder.

Departementet er organiseret i seks enheder; Fiskeriafdeling, Fangst- og Jagtafdeling; Juridisk og Økonomisk Planlægningsafdeling; Afdeling for Administration, Økonomi og HR, Veterinær og Fødevaremyndighed samt Grønlands Fiskeri og Jagt Kontrol (GFJK). Der er i alt ca. 52 ansatte i Departementet og 56 ansatte i GFJK.

Afdelingen for Administration, Økonomi og HR består af 5 medarbejdere, 2 elever og en afdelingschef. Afdelingens vigtigste funktioner er at varetage departementets økonomiske forhold, herunder budget, bogholderfunktion, finanslovsproces, administration og betjening af fagafdelingerne samt personaleadministration.

Chefgruppen består af chefer for de 6 enheder samt Departementschefen. Afdelingschefen vil dermed indgå i chefgruppen og den daglige ledelse.

Ansvarsområder

Afdelingschefens hovedopgaver er at sikre højt kvalificeret rådgivning og betjening af Departementschefen og den øvrige ledelse samt sikre driften af departementet. Dette indebærer blandet ansvar for finanslovsprocessen for Departementets ansvarsområder, herunder budgetlægning- og opfølgning. Afdelingen har også ansvaret for personaleadministration, information- og kommunikation og sekretærbetjening af Departementschefen. Afdelingschefen vil indgå i chefgruppen og sammen hermed deltage i udvikling- og beslutningsprocesser for departementets ansvarsområder.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af finansloven for området, budgetlægning- og opfølgning,

  • Organisationsudvikling og etablering af kommunikations- og referenceforhold til ledelsesgruppen i departementet og underliggende enheder,

  • Bemandings- og personaleforhold efter nærmere beskrevne opgaver herunder ansvaret for HR opgaver,

  • Aktivitetsplanlægning og ressourceanvendelse til de tildelte opgaver og ansvar,

  • Udvikling og koordinering af opgaveløsningen, betjeningen af Departementschefen og departementets øvrige afdelinger,

  • At deltage i faglig udvikling af departements ansvarsområder,

  • Delansvar for forvaltning i overensstemmelse med gældende love og regler, herunder forvaltningsloven,

  • Deltage i implementering af generelle administrative retningslinjer, procedure og kvalitetskrav i departementet,

  • Deltagelse i sikring af kvalitet i udarbejdelse af beslutningsgrundlag for den politiske ledelse indenfor de beskrevne områder, aftalt med Departementschefen,

  • Deltagelse i koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer m.v.

Kvalifikationer

Der søges en alsidig og udviklingsorienteret leder med en stærk ledelsesmæssige baggrund og erfaring med økonomistyring. Der vil ved besættelsen af stillingen blive lagt vægt på følgende:

  • erfaring i ledelse på højt niveau samt med ansvar for økonomistyring, gerne erfaring med opgaver om offentlige finanser,

  • erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation,

  • gode samarbejdsevner, er udadvendt, fleksibel og målorienteret, har analytisk sans og kan bevare overblik under pressede situationer

  • gode evner i forhold til at prioritere og arbejde strategisk, udøve indflydelse og skabe synlige resultater,

  • udviser handlekraft, synligt lederskab og med stærke samarbejdsevner,

  • evne til at kunne inkludere såvel interne som eksterne aktører i forhold til en effektiv løsning af departementets kerneopgaver,

  • evnen til at styre, koordinere og sikre effektiv gennemførelse af større projekter,

  • faglig erfaring indenfor hele eller dele af departementets ansvarsområder,

  • kendskab til IT-systemer til brug for økonomistyring og åben for indlæring af nye IT-systemer, som bruges i departementet,

  • stærke kommunikationsevner såvel mundtlige som skriftlige på grønlandsk og dansk, gerne også engelsk

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Fg. Departementschef Katrine Kærgaard, på tlf. +299 34 53 65 eller katk@nanoq.gl

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 22. september 2024.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 38.

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt kr. 56.910,- og årligt kr. 682.930,- Dertil kommer pension.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS