Avannaata Kommunia

2 Miljømedarbejdere i Forvaltning for Teknik og Miljø

FAKTA

Stillingstype: 2 Miljømedarbejdere i Forvaltning for Teknik og Miljø

Virksomhed: Avannaata Kommunia, Ilulissat

Ansøgningsfrist: 31. marts 2025

Kontakt: Leif Mathiesen på tlf.: +299 38 77 11 eller pr. mail til lema@avannaata.gl

Avannaata Kommunia, Ilulissat

Brænder du for miljøet? Har du lyst til at præge udviklingen, der hvor det sker? Er du vores nye miljømedarbejder, der skal sikre gennemførelsen af nye affaldsinitiativer i kommunen? Så er miljømedarbejder i Forvaltningen for Teknik og Miljø måske noget for dig!

Avannaata Kommunia søger 2 miljømedarbejdere til Miljøafdelingen. Der søges udadvendt person med teknisk snilde og interesse for affaldshåndtering.

Stillingen er en fastansættelse, der skal sikre gennemførsel af nye initiativer inden for affaldshåndtering i kommunen.

Du får daglig arbejdsplads i Ilulissat, hvor du får gode muligheder for at præge den fremtidige udvikling på miljøområdet. Netop nu står afdelingen over for store opgaver inden for håndtering af affald i hele kommunen, som vi forestiller os, at du som ansat i miljøafdelingen deltager aktivt i.

Inden for afdelingens områder vil du arbejde med

  • Udvikling af affaldshåndtering i bygder og byer
  • Udarbejde, implementere og gennemføre strategi- og handleplaner for affaldsområdet
  • Implementering af initiativer inden for transport af affald
  • Formidling af information om renholdelse af udearealer
  • Miljøtilsyn og -sagsbehandling

Du kommer altså til at arbejde med projekter vedrørende transportløsninger af affald fra byer og bygder samt offentlig renholdelse. Du kommer også til at have meget kontakt med renovatører, som ofte har behov for input til løsningsmuligheder for affaldshåndtering.

Kompetence

  • Har en akademisk teknisk/naturfaglig uddannelse, f.eks. miljøingeniør, tekniker, biolog, naturgeograf, geolog eller lign.
  • Erfaring med faglige/administrative IT-systemer.
  • Praktisk erfaring fra kommune eller anden virksomhed, der beskæftiger sig med miljø, men nyuddannede opfordres også til at søge.
  • Lyst til aktivt at præge udviklingen til gavn for mennesker og natur i hele kommunen.
  • Forståelse for vigtigheden af at møde borgerne i øjenhøjde og med respekt.
  • Lyst til at rejse og opholde dig i bygder og byer uden for Ilulissat.
  • Interesse for at arbejde i en politisk organisation.
  • Gode samarbejdsevner.
  •  Gerne sproglige kompetencer på både grønlandsk, dansk og engelsk. Dobbeltsprogede ansøgere vil blive foretrukket.
  • Kendskab til grønlandske forhold.
  • Minimum Kørekort B

Vi tilbyder

  • Et interessant og afvekslende job med selvstændighed og ansvar.
  • Et godt samarbejdsklima med dygtige og engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et udfordrende og spændende job med rejseaktivitet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelse vil ske i henhold til gældende relevant overenskomst. Der anvises bolig til stillingen.

Stillingen ønskes besat 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.

Straffeattest

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når Kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når Kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Om Ilulissat

Stillingen er fysisk placeret i Ilulissat, der med sine ca. 5.000 indbyggere er Nordgrønlands administrative, kulturelle, erhvervs- og uddannelsesmæssige centrum.

Byen er i rivende udvikling, og der stilles derfor store krav til, at den kommunale virksomhed til enhver tid matcher såvel interne som eksterne forventninger til en offentlig servicevirksomhed. Byens naturskønne beliggenhed rummer desuden enestående muligheder for jagt, fiskeri, og sejlsport.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Fagchef for Drift og Miljø Leif Mathiesen på tlf.: +299 38 77 11 eller pr. mail til lema@avannaata.gl

Ansøgning

Ansøgning bilagt CV, ren straffeattest og kopier af eksamensbeviser og referencer sendes senest den 31. marts 2025, ved at trykke på ”søg denne stilling” ved opslaget i Avannaata Kommunias hjemmeside.

Powered by Labrador CMS